Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål

Tofaktor-login (2FA)

Tofaktor-login er et ekstra niveau af sikkerhed, der kan aktiveres på brugere, sådan at login skal bekræftes med en sikkerhedskode tilsendt pr. SMS. Der skal altså stadig bruges email og kodeord først - og så yderligere bekræftes med en kode pr. SMS.

Det er et krav at kontoen har SMS beskeder til brug for afsendelse af sikkerhedskoderne for at tofaktor-login kan benyttes. Hvis kontoens SMS-saldo er 0, så vil tofaktor-login automatisk blive deaktiveret.

Aktivering af tofaktor-login

Aktivering sker på den enkelte bruger under "Indstillinger - Konto - Brugere". Bemærk at dette kræver administratoradgang til kontoen.

Reservekoder

For at undgå en situation, hvor man mister adgang til sin konto i tilfælde af f.eks. defekt eller mistet telefon, så er der til tofaktor-login en række reservekoder som kan benyttes. Disse koder findes under egen brugerprofil.

På fanen "Tofaktur-login (2FA)" findes 10 reservekoder.

Det er vigtigt at opbevare disse et sikkert sted udenfor Onlinebooq. Hvis man først står i en situation, hvor man ikke kan tilgå SMS på sin telefon, så er det vigtigt at have koderne for at få adgang til sin konto i Onlinebooq. Ellers kan man ikke længere logge på.

Hver reservekode kan benyttes én gang.

Hvis alle reservekoder er brugt eller du har mistanke om, at andre har fået kendskab til dem, kan du oprette nye koder. Dette gør tidligere reservekoder ugyldige.

Login med sikkerhedskode

Når man som medarbejder skal logge på med tofaktor-login aktiveret, så logger man først på med email og adgangskode.

Herefter modtager man en SMS med sikkerhedskode som skal indtastes - eller man kan benytte en af sine backupkoder.