Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål
Faktura med anden betaler
Når en kunde skal have en anden til dække betalingen for en aftale, kan man bruge "anden betaler" på fakturaer. En anden betaler kan være en virksomhed som f.eks. forsikringsselskab, kommune eller arbejdsgiver. Det kan også være en anden privat person som f.eks. forældre eller værge.
For at tilføje en anden betaler vælges først "Tilføj anden betaler" under oprettelse af fakturaen.
Herefter kan en anden betaler enten vælges eller oprettes i venstre side. Ligesom det kendes fra at tilføje/oprette en kunde.
Ved oprettelse af en ny "anden betaler" vælges der først om det er en virksomhed eller en privatperson.
Herefter udfyldes informationerne for betaleren.
Fakturaen er herefter klar til oprettelse som normalt.
Udskriften af fakturaen indeholder nu både modtageren/betaleren (markering 1 på billedet) af fakturaen og hvilken kunde det omhandler (markering 2 på billedet).
Liste af andre betalere
Dine "andre betalere" findes på en selvstændig liste under indstillinger på fakturamodulet. Det er altså ikke kunder der kan bestilles aftaler til.
Denne findes under "Udvidelser".
Efter klik på "Indstillinger" på fakturamodulet vælges fanen "Andre betalere".
Vigtigt omkring EAN til virksomheder
Det er muligt at angive virksomhedens EAN på en anden betaler, som også vil blive udskrevet på fakturaen, men det er ikke muligt endnu at sende fakturaen elektronisk til modtagerens EAN.