Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål

Aftalefelter

Det er muligt at bruge aftalefelter til at registrere data, der knytter sig til en enkelt aftale. Typen af information man har behov for, kan være forskellig alt efter hvilken service, der oprettes aftale til. Dette gør brugen af felterne meget fleksibel, og de kan bruges til mange forskellige brancher.

Eksempler på brug kunne være:

  • Nummerplade på en bil til et autoværksted.
  • Hundens navn/race/alder til en hundesalon.
  • Emne for samtale til coaching. - osv...

Sådan opsættes aftalefelter

Først skal et aftalefelt oprettes under "Indstillinger -> Aftalefelter". Her angiver du et navn for feltet og om det skal være påkrævet at udfylde for de services vi tilføjer feltet til senere.

Herefter skal vi vælge den (eller flere) service, som aftalefeltet skal bruges sammen med.

I dette eksempel skal vi bruge nummerpladen på den bil, som en service "Hjulskift" omhandler.

Dette betyder, at når kunden på bookingsiden vælger servicen "Hjulskift", så vil systemet efterfølgende spørge om bilens registreringsnummer.

Når bestillingen er gennemført og aftalen optræder i kalenderen, så kan man se informationen direkte på kalenderen:

... samt hvis man klikker på rediger aftale.

Forskel på kundefelter og aftalefelter

Præcis som felternes navne angiver, så er forskellen, hvor informationerne bliver gemt.

Et aftalefelt gemmer informationen på aftalen - og kun på den enkelte aftale. Dette betyder, at hvis den samme kunde bestiller servicen "Hjulskift" i eksemplet ovenover flere gange, så vil kunden skulle udfylde bilens registreringsnummer hver gang. Da mange familier i dag har mere end 1 bil, så er det en fordel kun at gemme informationen om bilen på aftalen.

Kundefelter gemmer informationen fast på kunden, men det betyder også, at når kunden har udfyldt informationen første gang, så vil kunden ikke blive spurgt om det igen. Har man som i eksemplet her 2 biler, så vil det blive problematisk at vide hvilken bil, aftalen omhandler. Læs mere om kundefelter her.